Afholdte arrangementer

Opdateret d. 14.8.2011
Lørdag den 13. august 2011

Sønderup Friskole cyklede 603 km.


Friskolens-Venner i Sønderup afviklede lørdag den 13. juni cykelsponsorløb.
Der var god opbakning til løbet og gavmildheden var stor.
Der var 45 ryttere og de kørte i alt 603 omgange på den ca. 1 km lange rute. Alle viste deres bedste kampgejst uanset alder om kondition.
Under løbet var der salg af lækker hjemmebagt kage, kaffe og is til tilskuerne.
Løbet indbragte i alt 40.974 kr.
Traditionen tro blev løbet afviklet i forlængelse af første skoledag, en dejlig start på et nyt skoleår. Et skoleår hvor der nu er skaffet midler til indkøb af nye møbler til indskolingen.
Læs mere og se flere billeder fra dagen under cykelsponsorløb 2011




Loppemarked Lørdag den 30. april 2011


Sol og salg til Venners loppemarked

Friskolens-Venner i Sønderup afholdt lørdag den 30. april loppemarked. Der var høj sol og i den anledning var boderne stillet op i skolegården.

Siden oktober har friskolens Venners samlet effekter ind fra gavmilde givere og der var mange gode sager. Der var kø med kunder langvejsfra og efter omsætningen at dømme, blev der lavet mange gode handler, hvor også børnene handlede flittigt. Der var desuden salg af kaffe og hjemmebag fra lokale hjælpere, som blev nydt ved de opstillede borde, der også bød på skygge for den flotte forårssol.

Dagen indbragte ca 6.000 kr, som skal bruges som tilskud til indkøb af smartboard til skolen til brug i undervisningen. Et redskab som længe har stået på skolens ønskeseddel.

Friskolens-Venner forventer at gentage succesen næste forår og håber på samme store opbakning og interesse for foreningen arbejde.













Eftermiddagskaffe Fredag den 12. november 2010.


Fra kl. 15.00 til 17.00 inviterer Friskolens Venner til eftermiddagskaffe på Sønderup Skole.
vi gentager succesen og giver dig igen mulighed for at møde andre borgere fra byen på Sønderup skole.
Der sælges hjemmebagt kage med kaffe/te eller saftevand for 10 kr. pr. person
Kom og mød naboen, få en hyggelig snak med vennerne.
Benyt samtidig lejligheden til at støtte Friskolens Venner.






Velbesøgt Loppemarked


Lørdag den 2 oktober 2010 blev der afholdt loppemarked på Sønderup Friskole. Omkring 200 gæster besøgte loppemarkedet og handlede stort ind.
Dagens omsætning blev på kr. 6.700,-

Både små og store gjorde nogle gode handler. Det var alt fra brugt legetøj til videobånd, porcelæn til møbler.





<

57.706 kr. indsamlet til Sønderup Friskole


Friskolens-Venner i Sønderup afholdt lørdag den 14. august cykelsponsorløb. Arrangementet var i forlængelse af første skoledag på Sønderup Friskole.

Løbet var en særdeles stor succes. I alt indbragte dagen 57.706 kr. De mange penge blev indsamlet af 56 ryttere på en rute på ca. 1 km. Der blev i gennemsnit kørt 15 omgange pr. rytter og flere nåede helt op på 27 omgang i løbet af den time løbet varede. Alle, store som små knoklede og deltog med stor begejstring.

Frivillige hjælpere i byen havde bagt et stort udvalg af forskellige kager. Under løbet blev der solgt kaffe og masser af den hjemmebagte kage samt kølende is, øl og sodavand.

Der skal lyde en stor tak til alle de deltagende ryttere, de frivillige hjælpere og kagebagere, samt selvfølgelig en stor tak til alle de virksomheder, som har sponseret løbet.

De indsamlede penge gives videre til Sønderup Friskole, således at der i første omgang kan indkøbes et klassesæt bærbare computere.

Friskolens venner oplevede dagen som en festdag, hvor elever, forældre samt hele byen viste deres store opbakning til Sønderup Friskole.

Se billeder og læs mere fra cykelløbet her cykelsponsorløb 2010



Infodag på Sønderup Friskole den 10. juni 2010.


Sønderup Friskole afholdte informationsdag, hvor alle der var indskrevet i Friskolen var inviteret. Her blev de nye hoveder præsenteret.
Friskolens Venner sørgede for mad til alle. Der var disket op med pasta og kødsovs. En stor tak til Drive-in Bageren, SuperBest, Skalborg, for brød til maden.
Der blev svedt i skolekøkkenet for 127 personer skulle have mad. Alt lykkedes og der var ikke nogle der gik sultne hjem (så var det deres egen skyld).
Tryk for stort billed Tryk for stort billed Tryk for stort billed Tryk for stort billed Tryk for stort billed


Støtteforeningen informerer:

Lidt reklame for Friskolen


Udover at samle penge ind, hjælper Friskolens Venner også med praktiske opgaver. Sønderup Friskole spurgte om man ikke kunne lave et skilt med lidt reklame ude ved vejen. JO! det kan vi også godt.
Sønderup Friskole:
"Vi takke for et flot skilt. Det er dejligt med at have en støtteforening der kan lave sådan et arbejde." udtaler formand Thomas Villefrance.








Eftermiddagskaffe Fredag den 7. maj 2010.


Endnu engang blev der afholdt fredagskaffe. Denne gang var 30 voksne og 30 børn samlet til et par hyggelige timer. Tryk for stort billed Tryk for stort billed Tryk for stort billed


Generalforsamling


Torsdag den 22. april blev der afholdt den første ordinærer genenralforsamling.
Udover bestyrelsen var der mødt 8 personer op. Selve generalforsamlingen blev hurtigt overstået. Snakke gik mere under eventuelt.
Læs referat fra generalforsamling under referater fra bestyrelsesmøder




Eftermiddagskaffe Fredag den 22. januar 2010.


Fra kl. 15.00 til 17.00 inviterer Friskolens Venner til eftermiddagskaffe på Sønderup Skole.
Her i den kolde tid får vi sjældent talt med naboer og venner, derfor inviterer vi alle til kaffe.
Kom og mød naboen, få en hyggelig snak med vennerne.
Benyt samtidig lejligheden til at støtte Friskolens Venner.

Vi vil sælge kaffe/te og kage for 10 kr. pr. voksen og 5 kr. pr. barn.









Fællesspisning i Sønderup Forsamlingshus.


Torsdag den 22. oktober 2009, kl. 18.00 til 20.00, er der fællesspisning i Sønderup Forsamlingshus.
Det er Friskolens Venner der står for arrangementet. Prisen er 50 kr. for voksne og 30 kr for børn.
Tilmelding til Sønderup Landkøkken på tlf. 98 65 32 94




Støtteforeningen informerer:
Se flere billeder i vores fotogalleri her:Fotogalleri

Cykelsponsorløb 27. juni 2009
Tusind tak til alle sponsorer

Resultat : kr. 65.528,-


Initiativgruppen siger et stort og varmt tak for den overvældende opbakning og støtte til cykelsponsorløbet.
51 ryttere stillede op og kørte tilsammen ikke mindre end 673 omgange - 673 km.
Rytterne havde tilsammen indsamlet ikke mindre end 36.870 kr. inden løbet blev skudt i gang i startgebyrer.
Og efter at have svedt og trampet godt i pedalerne den time løbet varede, havde rytterne tilsammen indsamlet 20.957 kr.
Og da der inden løbet var indsamlet 8.000 kr. er der nu indsamlet i alt 65.528 kr. til en friskole i Sønderup.
Alle informationer vedrørende cykelløbet kan ses her: cykelindsamling.php


Se også Sønderup Friskoles hjemmeside: www.sonderupfriskole.dk
Her kan man læse om friskolens aktiviteter.


Webmaster for friskolens-venner.dk