Cykelsponsorløb i Sønderup


Efter skolestart lørdag den 14. august 2010 blev der afholdt cykelsponsorløb i Sønderup. Cykelløbet blev - tro med den tradition som skabtes sidste år - afholdt på en rute rundt om Sønderup Friskole.

I år var i alt 56 ryttere mødt frem til start, hvilket var et overraskende højt antal som gav begrundet håb om et økonomisk flot resultat. Ved løbsstart var der indsamlet ikke mindre end kr. 28.979,50 i faste og ubetingede sponsorater hvilket overgik bestyrelsens mest optimistiske forventninger.

Cykelsponsorløbet blev afviklet over 1 time fra klokken 14.00 til 15.00 og efter i alt 836 omgange (eller 836 km om man vil) havde de 56 ryttere kørt yderligere kr. 25.378,- i kassen.

Alt imens cykelrytterne svedte på de stejle kategori 8 stigninger på Trængstrupvej, dulmede de gavmilde - men nervøse sponsorer nerverne i caféen. Indtægterne fra kaffe-kage salg mv. beløb sig til yderligere kr. 3.349,-

Samlet set blev der ved cykelsponsorløbet indkasseret kr. 57.706,50 (ikke de først annoncerede 80 tusinde - kasseren giver sin uforbeholdne undskyldning men glæder sig trods alt over det flotte resultat).

Friskolens Venner takker alle hjælpere, ryttere samt kagebagere uden hvis hjælp det havde været vanskeligt at gennemfører arrangementet.

Derudover takker vi selvfølgelig alle vore sponsorer - firmaer som private for de mange fine bidrag. Nedenfor er en liste over sponsorer som enten har støttet løbet direkte eller støttet gennem bidrag til en eller flere af vores cykelryttere.



Se flere billeder fra Cykelsponsorløbet her:
http://foto.friskolens-venner.dk/#1




















Se Sønderup's hjemmeside: www.sonderupby.dk
Her kan man læse om alle byens foreninger og se hvad der sker lige nu.


juni 2011: Webmaster for friskolens-venner.dk